BT skrev forleden om vindtosserne der trods advarsler om BODIL alligevel tog ud og surfede ved Klitmøller……. Den ene af tosserne faldt i vandet og svømmede/drev med strømmen i det iskolde hav i en halv time. Hans kammerater havde ringet til Søværnets Operative Kommando, men tossen kom selv i land inden SOK gik på vingerne…
For min skyld må man være ligeså idiotisk man vil – men IKKE på andres bekostning. Hvis man er så dum, at man tager ud og surfer i sådan et vejr, så må man også tage konsekvenserne… og det kan være at du falder i vandet!!!! Jeg kan lyn-hurtigt remse de første 100 ting op jeg synes mine skattepenge hellere skulle bruges til end at flyve ud efter en person, der i den grad må have kendt den mulige konsekvens af sin handling. Nu kom han hjem – i live – godt for det. Han skulle have en bøde for at sætte andre menneskers liv på spil – jeg forestiller mig ikke, at det er helt ufarligt at flyve ud i en helikopter i stormvejr over Vesterhavet i et forsøg på at redde en person – havde han tænkt på det?