Et af mine tidligere blogindlæg havde overskriften: Jubiii… jeg har ondt i ryggen.
Det gik ud på, at man var nødt til at have ondt engang imellem for at sætte pris på det, når man så ikke har ondt. Well, I have learned my lesson…. Mit ondt i ryggen udviklede sig til en diskusprolaps og NU har jeg VIRKELIG ondt. Men det er ikke det, dette indlæg skal handle om, men en forklaring på, hvorfor jeg pludselig har kastet mig over Nudansk Ordbog og Dansk Sprognævn. Min diskus sætter en helt naturlig grænse for hvad jeg kan foretage mig og det er meget lidt. Så udover at have ondt af mig selv, så keder jeg mig også. Og i den forbindelse ligger jeg på ryggen på gulvet og surfer en del, så godt det kan lade sig gøre – ja, altså det er på nettet jeg surfer 😉 og af en eller anden årsag kom jeg ind på Dansk Sprognævn. Her faldt jeg over rigtig mange sjove ord, som jeg ikke anede hvad betød og bestemt ikke vidste, at de er officielt optaget i det danske sprog. Synes jeg vil dele nogle af dem med jer, så kan I se om I kan gætte hvad de står for – eller måske du allerede ved det. Hvis ikke, kan du finde svaret her:www.dsn.dk
Bilka-bule, hjernefrys, spoofe, biopsykosocial, kludemord, kniv og gaffel-politik, forundringsparathed, samtidsskrump, gonnabe
Øv, hvor er det synd for dig, Mitzie. Hvad har du dog lavet? Håber du snart er på toppen igen (du kan jo lægge puslespil på gulvet :)).
Jeg downloadede DSN’s app for et års tid siden; det er ret sjovt at kikke på den, når man har et par minutter fx i et venteværelse.
Tænk, hvis man kunne få de unge (og andre) til at kikke på app’en, når de fx skriver ligge, hvor de i virkeligheden mener lægge..
Rigtig god bedring.
LikeLike
Hej ukendte læser 🙂
Tak for din kommentar, det er altid hyggeligt at få :-). Jeg har fluks downloadet DNS til mobilen. Den er jo fantastisk 🙂 Jeg har det ligesom dig mht ligge og lægge, og hans og sin – det skurrer både i øjne og i ører.
Min udfordring ligger i tegnsætningen. Men såvidt jeg har forstået, så er det vist tilladt igen at anvende den “gode, gammeldags” metode. Igen, tak for input. Hilsen fra gulvet 🙂
LikeLike