Det første man får øje på, når man træder ind ad porten til den store gårdsplads er en 10 meter høj træstub.  At tyde efter omfanget og det store rodnet, der breder sig udover brostenene, må det have stået her siden skolen kom til Vrå i 1890.  I dag er det prydet med skilte malet af tidligere elever fra alverdens lande. Forstanderparret står i døren til den røde hovedbygning og byder velkommen. En ung frivillig viser mig vej til mit værelse via små og snørklede gange. Op ad nogle trapper og ned af nogle andre, igennem adskillige døre for til sidst at ende i mit kammer i Vestfløjen.

Det vrimler med hunde i den store gamle have bagved huset. De gladeste hunde jeg længe har set – de smiler med både øjne og mund og leger sammen i en stor pærevælling uden at komme op at skændes. I min uge er her både Hundetræning, Forfatterhold, Fortællerhold samt et Intensivt Træningsforløb for unge og i morgen starter en International Summercamp med deltagere fra alverdens lande. Skolen syder og bobler af liv. Her føler man sig godt tilpas. Man mærker tydeligt, at vi alle er her frivilligt. Fordi vi gerne vil lære noget, fordi vi gerne vil opleve noget sammen med andre mennesker og fordi vi gerne vil knytte nye venskaber.

Fra mit vindue kan jeg se, at en gruppe unge har slået sig ned mellem rødderne på stubben. De spiller kort. Et andet sted sidder en gruppe og diskuterer det, de har lært i dag og ved et af bordene sidder mine holdkammerater med en kop kaffe og snakker om det foredrag vi lige har hørt om Nadia Plesner – en utrolig historie.

Her bliver man i godt humør, her bliver man fyldt på med viden og her bliver man inspireret af alle aldersgrupper. Jeg går ned til de andre. ❤️